Som driftschef får du i samarbejde med ejendomsledere/mestre og ejendomsfunktionærer ansvaret for den daglige drift og vedligeholdelse af boligafdelingernes bygninger og anlæg, hvilket sker i tæt dialog med de beboervalgte bestyrelsesmedlemmer.
I det daglige vil du referere til afdelingschefen i DAB samtidig med, at du vil indgå i et tværfagligt team, hvor du vil være den, der skal spille ind med byggefaglig viden. I er sammen ansvarlige for at sikre driften og udviklingen af selskabets boliger. Altid i tæt samarbejde med de beboervalgte.