Brænder du for at arbejde med børn og unge inden for specialområdet, så har vi dette fantastiske tilbud til dig.
Kumlhøj er, sammen med Møllehuset, Thisted Kommunes højt specialiserede institutioner rettet mod børn og unge i alderen 0-18 år. Målgruppen er børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Vores pædagogiske tilgang og metode er KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik). Derudover tager vi udgangspunkt i en individuel tilrettelagt pædagogisk plan for hvert enkelt barn, hvor vi inddrager andre relevante faglige metoder og tilgange.