Vi søger
Til vores afdeling i København søger vi en dygtig og engageret byggeleder med håndværksmæssig baggrund.
Hvem er vi
Nordpil Arkitekter blev etableret i januar 2020 og beskæftiger i dag 21 medarbejdere. Vi har hovedkontor i Aarhus, og startede afdelingen i København for et år siden. Vi værner om det gode og rumlige arbejdsfællesskab på tværs.
Som tegnestue beskæftiger vi os primært med boligopgaver for private men også erhvervs- og kulturbyggeri. Opgaverne spænder derfor vidt fra nybyggeri til renovering samt til- og ombygning.
Vi fokuserer på at rådgive bygherrer fra start til slut og at følge projekterne helt til dørs.
Stillingen
Du vil få en fremtrædende rolle i stillingen som byggeleder, hvor du kommer til at stå for planlægning og ledelse af mange forskelligartede projekter, primært i udførelsesfasen.
Du bliver den ansvarlige på byggepladsen og skal overordnet sikre, at byggeriet udføres som aftalt. Som ambassadør for tegnestuen skal du kunne agere i krydsfeltet mellem bygherrer og entreprenører.
Dialog er en essentiel del af jobbet, hvor du skal sikre kommunikationen og samarbejdet med både bygherrer, entreprenører og såvel interne som eksterne rådgivere.
Det er vigtigt, at du evner at forudse og forebygge problemstillinger samt kan håndtere projektets udfordringer med interne og eksterne samarbejdspartnere.
Du skal trives i at veksle mellem den faglige vurdering, hvor du som fagperson forklarer og definerer mål og standarder for en opgave, og samtidig skal du som relationsorienteret byggeleder kende til vigtigheden af at støtte, opmuntre og anerkende godt og svært arbejde på byggepladsen.
Opgavebeskrivelse
• Overordnet økonomi- og risikostyring af mange forskelligartede projekter
• Ansvarlig for projektplanlægning, kvalitets- og tidsstyring
• Sikre kommunikation og samarbejde med bygherre, entreprenør og leverandører
• Sikre det fornødne fagtilsyn
• Projektering i mindre grad
Din profil
Din uddannelse er ikke så vigtig som din personlighed, kvalitetssans og arbejdsstruktur. Vi forestiller os, at du er byggetekniker eller bygningskonstruktør med håndværksmæssig baggrund. Har du en efteruddannelse i projektledelse eller en økonomisk uddannelse, er det naturligvis et plus.
Vi forestiller os, at du har følgende minimumskompetencer:
• 3 års erfaring med styring af byggeprojekter - gerne indenfor renovering og ombygning.
• Nødvendige tekniske og faglige færdigheder til at kunne forstå designet, byggeriet og processerne.
• Håndværksmæssig baggrund
• Kan håndtere projektets økonomi og budgetter
• Kan håndtere og planlægge tiden i projektet
• Kan udarbejde udbudsmateriale og indhente tilbud fra nødvendige fagentreprenører
• Kan indgå i et effektivt samarbejde med andre og styre den juridiske del af projektet
• Kan identificere og håndtere de risikoelementer, der kan opstå og påvirke byggeprojektet
• Kan projektere i Revit
Som person forestiller vi os, at du:
• Er detaljeorienteret og kan arbejde selvstændigt og struktureret
• Kan holde flere bolde i luften og bevare overblikket i pressede situationer
• Er udadvendt, engageret og resultatorienteret
• God til at kommunikere og samarbejde med andre
Sådan kommer du videre
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Nordpil Arkitekter som arbejdsplads, kan du kontakte:
Bygningskonstruktør og partner Bashar Nasouri på bhn@nordpil-arkitekter.dk eller tlf. 2046 8956
Arkitekt og associeret partner Sebastian Gram på sgf@nordpil-arkitekter.dk eller tlf. 2121 4315
Ansøgning med jobmotivation, CV og evt. portfolio sendes til info@nordpil-arkitekter.dk
Samtaler afholdes løbende.