Fagligt skal du brænde for at projektere detaljer og løse komplekse byggetekniske problemstillinger, samtidig med at du sammen med kollegaerne sikrer fremdrift i projekterne frem mod det færdige byggeri. Som projekterende bygningskonstruktør har du et godt overblik i projekteringsprocessen og er god til at prioritere de forskellige opgaver i en dynamisk hverdag.
Du er en kyndig Revit-bruger og kan påtage dig det faglige modelansvar under projekteringen. Du har god forståelse for byggeprocessens faser og parter, har en stærk forståelse for projekteringsdynamikkerne og evne til at arbejde strategiskbyggeteknisk.
Vi har et hold erfarne bygningskonstruktører, BIM/IKT-ledere og projektledere, som du kan sparre med i det daglige og har en forventning om, at du er en god holdspiller, der bruger din egen faglighed til at løfte hele teamets niveau gennem videndeling.
Du har også stor lyst til at engagere dig fagligt i AARTs ambitioner om vedholdende at arbejde med arkitekturens effekt på organisationer og samfund. For os handler arkitektur ikke om form. Det handler om effekt og vi ved, at dygtige bygningskonstruktører er afgørende for kvaliteten af det færdige byggeri.
Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår og et fantastisk fagligt fællesskab på tværs af vores kontorer i København, Aarhus, Frederikssund, Roskilde, Stockholm og Oslo.
Kvalifikationer og kompetencer
Ansættelse snarest muligt.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler og glæder os til at høre fra dig!