DBI søger bygningskonstruktørpraktikant til efterår 2025
Trives du i en afvekslende hverdag i en travl afdeling? Er du interesseret i sikkerhed, byggematerialer, konstruktive løsninger og den grønne omstilling? Er du selvstændig og har lyst til en tværfaglig stilling i et spændende projekt, hvor du får mulighed for at forme fremtidige fysiske sikkerhedsløsninger – så kan det være dig vi søger som praktikant hos DBI!
Som praktikant hos DBI vil du blive en del af en virksomhed i vækst og få muligheden for at arbejde med aktuelle problemstillinger og udfordringer. Du vil blive en del af et varieret team, med stor tværfaglighed og engagerede og specialiserede folk i alle afdelinger. Du vil få muligheden for at arbejde på tværs af afdelinger og dygtiggøre dig indenfor de felter, hvor dine egne interesser findes.
Sikringsafdelingen hos DBI består af en bred vifte af folk, som næsten alle har forskellig personlige og uddannelsesmæssige baggrunde, men alle med en stor passion for sikkerhed til fælles. Sikkerhed hos DBI er et bredt begreb og omhandler alt fra f.eks. beredskabsplaner, baggrundsundersøgelser, krisehåndtering og fysisk sikring.
Praktikken
Som bygningskonstruktørpraktikant vil omdrejningspunktet for praktikken være den fysiske sikring, og især højsikring. Opgaver vil bestå i at undersøge, teste og udvikle nye løsninger på konstruktioner med, fokus på blandt andet bæredygtighed og BIM. Du vil få mulighed for at teste nye materialer med fokus på deres sikringsmæssige egenskaber. I samarbejde med afdelingens konstruktørstuderende og in-house såvel som eksterne eksperter får du et fantastisk netværk og en gylden mulighed for at skabe en egen niche med spændende fremtidsudsigter. Her får du mulighed for at lege med din teoretiske viden og skabe ny vigtig viden, som vil blive tilgængeligt for interesserede virksomheder.
Arbejdsopgaverne vil være varierende og du vil selv få stor mulighed for at påvirke retningen af dit praktikophold og ovenstående beskrivelse er derfor ikke nødvendigvis præcis sådan det ender – dine ønsker til praktikken vil blive vægtet højt.
Praktikken vil hovedsageligt foregå på DBI’s hovedkontor i Hvidovre og vil være en fuldtidsstilling. Du vil få en mentor, som kan guide dig, støtte dig og pege dig i den rigtige retning.
Om dig
Har du spørgsmål til praktikken er du velkommen til at kontakte Karin Castro på mail kcm@brandogsikring.dk eller telefon 50807832.
Du søger stillingen via knappen til højre ’SØG STILLINGEN’. Vi modtager kun ansøgninger via rekrutteringssystemet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om DBI
Hos DBI tænker vi forlæns. Det er ikke fordi, vi ligefrem kan spå om fremtiden, men i alt, hvad vi gør, forsøger vi at se ind i den. Brand og sikring handler nemlig om netop dét – at forudse og foregribe – og det er vi verdensmestre i hos DBI. Det er ikke uden grund, at vi i mere end 100 år har været førende på markedet, når det gælder viden og løsninger inden for brand og sikring. Som et af Danmarks få GTS-institutter udfylder vi en vigtig rolle i samfundet som bindeled mellem forskning og erhvervsliv. Vi hjælper ambitiøse virksomheder med brand og sikring, og vi sætter de nye standarder.
Kan du tænke forlæns? Og vil du være en del af et hold på mere end 250 kolleger, der sammen arbejder dedikeret på at udvikle og højne niveauet af brand og sikring i fremtiden? Så er DBI måske din fremtidige arbejdsplads.
DBI har hovedkontor i Hvidovre og kontorer i Århus, Fredericia, Frederikshavn, Oslo og Gloucestershire, England.
Læs mere på brandogsikring.dk/karriere/