P+P arkitekter a/s
Kystvejen 17, 5. sal
8000 Aarhus C

P+P arkitekter, Thisted
Havnetorv 3, 1. TV
7700 Thisted

Arbejdsted
Aarhus / Thisted

Arbejdstid
Fuldtid

Send din ansøgning til
the@pplusp.dk

Kontakt person
Thomas Engholt

P+P arkitekter søger bygningskonstruktørpraktikanter til foråret 2025!


  • 10-09-2024 blev annoncen oprettet
  • 15-12-2024 er der ansøgningsfrist
  • 02-02-2025 er tiltrædelsesdatoen

  • Husk at vedhæfte dit CV
  • Husk at vedhæfte et billede af dig selv



TEGNESTUEN

Vi holder til på Kystvejen i Aarhus med udsigt over både havnefront, by og skov. Vi tilbyder et forløb på en kreativ tegnestue befolket af dygtige, ambitiøse arkitekter og bygningskonstruktører, der arbejder tæt sammen med gensidig faglig respekt.

P+P arkitekter blev etableret i 1976, og vi er dermed en af Aarhus’ ældste tegnestuer. Vi har hver dag i mere end 40 år arbejdet kreativt og professionelt med at skabe arkitektur, som gør en forskel. Vores tilgang tager afsæt i de værdier, vi mener, er helt fundamentale for arkitekturen. Vi forbinder høj arkitektonisk kvalitet med robust, empatisk, ærlig og ansvarlig arkitektur.

 

PROJEKTER

Vores kompetenceområde er bredt. Projekterne spænder vidt fra boliger til erhvervsbyggeri og omfatter både nybyggeri, helhedsplaner, renovering og transformation. Vi har gennem flere årtier varetaget bygherre-, arkitekt- og totalrådgivningsopgaver for både boligforeninger, private, kommuner og regioner.

Som en central del af tegnestuens praksis arbejder vi også med kulturarv og yder rådgivning i forbindelse med restaurering af kirker og historiske huse.

Vil du gå på opdagelse i vores mange projekter? Se her.

 

MENNESKER

Vi er et sammentømret team af arkitekter, kulturarvsarkitekter og bygningskonstruktører. Som virksomhed vægter vi at have en arbejdsstyrke af både erfarne folk og yngre kræfter. Det skaber et velfungerende arbejdsfællesskab, der arbejder dynamisk, beror på dialog, en stor grad af vidensdeling og er fagligt alsidigt. Det betyder også, at alle gode idéer, uanset om de kommer fra en praktikant eller en erfaren konstruktør, bliver hørt.

Vi vægter socialt samvær højt og dyrker det, udover i det faglige samarbejde, både til fredagsbar, den fælles frokostordning og en række arrangementer og fester i løbet af året.

Se vores team her.

 

FORLØB

Vi ser det som en del af vores professionelle ansvar at uddanne den nye generation af konstruktører. Derfor vil du i dit forløb blive tilknyttet en erfaren konstruktør, en mentor, der guider dig og giver faglig feedback på dit arbejde undervejs.

I løbet af praktikperioden vil der blive afholdt evalueringsmøder, hvor vi drøfter opgavernes karakter og sværhedsgrad, dine læringsmål og din trivsel på tegnestuen.

Vi tilbyder et udfordrende og varieret praktikforløb, hvor du udover det daglige arbejde med digital projektering også vil deltage i projekteringsmøder, byggeledelse, udarbejdelse af beskrivelser og komme med på byggepladsen til tilsyn og byggemøder mv. Som konstruktørpraktikant hos os indgår du som en naturlig del af et projektteam og bliver fast tilknyttet et eller flere konkrete projekter gennem hele praktikforløbet. Rent praktisk kommer du til at projektere i Revit Architecture & Building Design, så erfaring med dette program er en nødvendighed.

 

KONTAKT

Går du på bygningskonstruktøruddannelsen, og har du lyst til at komme i praktik hos os i foråret 2025?

Send en kortfattet ansøgning – evt. vedhæftet udvalgte projekter – til partner Thomas Engholt på mail: the@pplusp.dk

Udover tegnestuen i Aarhus har vi et mindre kontor i Thisted, hvor man også kan komme i praktik som konstruktør – send din ansøgning til partner Rasmus Busch; rbb@pplusp.dk, hvis du ønsker praktik her.

Opstartsdato: Vejledende - der er opstart, når det passer med dit semester. 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

LinkedInInstagramFacebook


Se mere omkring jobbet her