Boligforeningen AAB
Havneholmen 21
1561 København V

Casper Skou
Chef for Vedligehold
csk@aab.dk
33760191
Arbejdsted
Havneholmen 21, 1561 København V

Arbejdstid
37 timer

Kontakt person
Casper Skou, csk@aab.dk

Bygningskonstruktør til Boligforeningen AAB - vikariat


  • 08-10-2024 blev annoncen oprettet
  • 01-12-2024 er der ansøgningsfrist
  • 01-12-2024 er tiltrædelsesdatoen

  • Husk at vedhæfte dit CV
  • Husk at vedhæfte et billede af dig selv



Boligforeningen AAB er med sine 20.000 lejemål landets første og største boligforening. Sammen med afdelingsbestyrelserne skal du i denne stilling være med til at sikre vedligeholdelsen af sunde bygninger på en måde så alle har råd til et sted at bo – også i københavnsområdet.
Vores kollega skal på barsel, og vi søger derfor en bygningskonstruktør eller tilsvarende til et barselsvikariat som driftskoordinator i Boligforeningen AAB. Du behøver ikke have mange års erfaring, og kan sagtens være nyuddannet. Stillingen er tidsbegrænset i perioden 1. december 2024 til 31. december 2025.
Som medarbejder i administrationen får du 120 driftige, kompetente og glade kolleger som i forening med boligafdelingernes bestyrelser sørger for, at foreningen drives forsvarligt og professionelt. Du kan forvente tæt samarbejde med beboerdemokrater, kommuner og andre boligorganisationer.

Stillingen er organisatorisk placeret i Vedligehold-gruppen under Byggeri, Ejendomsdrift & Vedligehold.

Om jobbet

Du skal interessere dig for drift af bygninger. Med din tekniske viden og erfaring vil din primære opgave være at gennemføre årlige bygningsgennemgange og deraf udforme og vedligeholde bygningssynsnotater samt solide drifts- og vedligeholdelsesplaner. Dette sker i tæt samarbejde med afdelingsbestyrelserne, der kender ejendommene fra hverdagen.
Som driftskoordinator i AAB varetager du også de driftsopgaver som afdelingsbestyrelserne ikke kan varetage selv. Disse ad-hoc opgaver kan være alt fra sager om skimmelsvamp til hjælp med håndtering af væggelus o. lign.
Det er som udgangspunkt afdelingsbestyrelserne, der har ansvaret for, at mindre planlagte og periodiske vedligeholdelsesarbejder bliver gennemført i boligafdelingerne. Her hjælper du med din faglige vejledning og viden, så afdelingsbestyrelserne kan få udført arbejderne på en byggeteknisk forsvarlig måde. 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Årlig fysisk gennemgang af AAB’s ejendomme
  • Udformning og opdatering af rullende drifts- og vedligeholdelsesplaner i tæt samarbejde med beboervalgte afdelingsbestyrelser
  • Byggeteknisk- og byggeøkonomisksparring med beboervalgte afdelingsbestyrelser
  • Diverse ad-hoc opgaver (skimmelsvamp, vand/brandskader o. lign)

Vi søger en kollega, der

  • er uddannet bygningskonstruktør, eller har anden relevant byggeteknisk uddannelse
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde i den almene boligsektor
  • trives med at arbejde i en politisk styret organisation
  • har byggeteknisk indsigt, sans for tal og anlægsøkonomi
  • er diplomatisk og har gode formidlingsevner
  • er grundig, ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt 
  • er imødekommende og kan lide at samarbejde med forskellige mennesker
  • er habil it-bruger, herunder erfaring eller hurtig tillæring af digitale vedligeholdelsesprogrammer. Det er en fordel, hvis du har kendskab til UnikBolig.   
  • kan lide at have en travl hverdag med mange samarbejdspartnere og kontaktflader
  • kan arbejde fleksibelt, herunder deltage i aftenmøder og evt. stille egen bil til rådighed
  • kan være med til at skabe en god stemning blandt kollegaer.

Vi tilbyder

Som medarbejder i AAB bliver du en del af en politiskstyret organisation, hvor udvikling og optimering prioriteres sammen med arbejdsglæde og tilfredse medarbejdere i en spændende og samfundsrelevant branche.

I Vedligehold bliver du en del af et velfungerende team på fem andre driftskoordinatorer, en teknisk koordinator, en energikoordinator og en chef. Vi har en uhøjtidelig omgangstone og vægter det kollegiale samvær højt. Herudover tilbyder vi:

  • Ansættelse fra 1. december 2024 eller hurtigst muligt herefter til 31. december 2025
  • Arbejdstid på 37 timer om ugen, inkl. frokost
  • Et selvstændigt job, med faglige og personlige udfordringer
  • En organisation i løbende forandring og udvikling, med mod på fremtiden
  • En lys og indbydende arbejdsplads i et mindre fælleskontor
  • Mulighed for enkelte ugentlige hjemmearbejdsdage
  • Frokost- og frugtordning
  • Massageordning
  • Sundheds- og behandlingsforsikring
  • En arbejdsplads med en aktiv personaleforening, hvor der er mulighed for at vælge det sociale til, hvis man har lyst
  • Løn efter overenskomst mellem akademikerne og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger.

Arbejdsstedet er Boligforeningen AAB, Havneholmen 21, 1561 København V. Det er få minutters gang fra Dybbølsbro st. eller Havneholmen st.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for vedligehold Casper Skou på csk@aab.dk.

Indkomne ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Lidt om os
AAB er Danmarks ældste og største boligforening, fordi fundamentet er stærkt og solidt. Foreningen blev skabt ud fra nogle sunde værdier tilbage i 1912, og de værdier findes stadig den dag i dag. For eksempel skal boligerne være til at betale, og alt skal være ordentligt håndværk, der holder.
Fundamentet består også af lidt blødere værdier: Her er fællesskab, naboskab og tryghed. Og det kan andre boligforeninger også komme at sige, men vi har bare bevist det igen og igen. Nøglen til det hele er ansvar. At man både tager ansvar – og at man giver ansvar fra sig. Det er vigtigt for os, og det er en indstilling, der både findes hos den enkelte beboer, i bestyrelsen og ude i alle afdelingerne. 
Eller sagt helt kort: AAB en boligforening, der bygger på et stærkt fundament. Både fysisk og i en lidt mere overført betydning.  


Se mere omkring jobbet her